Lyde efter stemning
Regn på ruden, et tørt værelse, ingen steder du skal være. En aften, der holder døren lukket for dig.
Knitrende brænde, langsomme skygger på væggen, te der bliver lunken, fordi stolen er for behagelig.
Våde blade, fugle der vågner, kølig luft der dufter af natten, som lige er gået. Dagen har endnu ikke bedt dig om noget.
En tynd måne, fjerne lys, verden skruet ned til en mumlen. Timen, der ikke tilhører nogen anden end dig.
Damp på ruden, noget der finder sin simren, en ske der hviler på en underkop. Omsorg, du kan dufte.
Papir, træ, tålmodige hænder. Arbejde, der nægter at haste, i et rum, der holder sin egen blide tid.
Tunge tæpper, et hus der falder til ro, lyde der bliver til antydninger. En aften skabt til at drive bort fra.
Torden to bakker væk, lampelys der står fast. Jo højere det bliver derude, jo varmere føles her inde.
En lav gylden sol, fyldte kurve, trætte arme der har fortjent deres aften. Den sødeste slags færdig.
Første sne ved vinduet, suppe på komfuret, sokker der endelig betyder noget. Årstiden, huset blev bygget til.